Dette indlæg er skrevet i 2017, under præsident Trumps første embedsperiode.
Præsident Trump har underskrevet en ny bekendtgørelse
Efter at Donald Trump er blevet valgt som præsident i USA, er der sket dramatiske forandringer i forhold til diverse friheder, som amerikanerne før i tiden har taget for givet. I januar 2017 underskrev præsident Trump en bekendtgørelse, der udvider disse indgreb i blandt andet privatlivets fred til ikke-amerikanske borger. Fremtiden byder nok desværre på flere sådanne indgreb, hvis man skal tro på en artikel fra Techcrunch.
Kort sammenfattet, skaber bekendtgørelsen store bølger, som muligvis kan undergrave de EU-US paraplyaftaler, der vedrører sikkerheden af data, der flyder fra EU-lande til USA og tilbage igen. Det er endnu ikke helt klart, hvor stor indflydelse det kommer til at have, men det er sikkert, at man skal tænke sig godt om, før man bruger amerikanske tjenester, der har med privat data at gøre.
Der er flere af den slags rapporter, der hentyder til retningen USA vil tage i fremtiden, når det drejer sig om noget så basalt som privatlivets fred.
Læs hele artiklen på techcrunch.com
En anden artikel fra CNN fortæller i korte træk om muligheden for at afkræve information fra besøgende i USA om, hvilke hjemmesider og sociale medier de benytter, samt overdragelsen af samtlige kontakt-informationer fra deres mobiltelefon. Hvis man nægter at udlevere disse informationer, kan man blive nægtet indrejse i USA.
Muligvis virker det ikke som et større indgreb i forhold til indvandringspolitik, for hvis man ikke har noget at skjule, så gør det ikke den store forskel hvad andre ved om dig? Men det er så også værd at huske på, at USA har de største organisationer for indsamling af data og efterretning i verden, og de har allerede den største samling af personlige bruger informationer i verden også. Er det så i orden, at verdens mægtigste nation indsamler og opbevarer potentielt dybt private informationer om mennesker, der ikke engang bor i deres land?
Det er værd at have med i sine overvejelser, at hvis du indvilliger i at give regeringen indsigt i dine private informationer, så er det ikke nogen større sag for NSA ( National Security Agency) at opbygge en profil, der fortæller dem alt om dig, dine venner, din familie, dine kollegaer og bekendte.
Forestil dig, at alle dine e-mails, alle dine filer og beskeder, alle dine billeder, alt hvad du foretager dig på de sociale medier og hvem du har kontakt med via din telefon, var tilgængelige i en søgbar database? Giver du tilladelse til, at den amerikanske regering får adgang til alle dine informationer, så opgiver du dine mest basale rettigheder om privatlivets fred.
Det er et afgørende spørgsmål om, hvad fremtiden vil byde på, når det kommer til at værne om privatlivets fred. Som EU-borger kan du godt forberede dig på, at de regler vi i dag tager for givet, når det gælder vores rettigheder, blev svækket i 2017, når det gælder sociale medier og skytjenester i USA.
Hvorfor privatlivets fred betyder noget
Uanset hvordan du bevæger på nettet, så efterlader du dig digitale fodspor, der afslører hvilke filer du gemmer, hvilke videoer og billeder du deler, hvad du kommenterer på og, generelt, hvad du foretager dig på de sociale medier.
Under normale omstændigheder vil disse informationer kun være en del af en bestemt tjeneste og, som udgangspunkt, ikke noget der bliver delt med andre end dem disse informationer var tiltænkt. Problemet er så bare, at den amerikanske regering har til formål at samle disse informationer i én enkelt database, der giver dem adgang til alt hvad du siger, skriver og foretager dig online. Og det er ikke utopi, for det gør de faktisk allerede.
Ifølge en artikel fra The Guardian, så er Apple, Google, Facebook, og andre store internet firmaer i USA allerede blevet tvunget til at dele dine informationer med regeringen, så du kan ikke regne med at hvad du siger, skriver og gør online er privat mere.
Læs hele artiklen på theguardian.com.
Som nævnt tidligere i denne artikel, så bliver disse informationer brugt til at kortlægge hvem du er og hvad du foretager dig. Du bliver registreret på dine politiske overbevisninger, din religion, din seksuelle orientering og dine kulturelle præferencer. Sammen med din chat historie og alt hvad du skriver online, både private noter og samtlige e-mail du har sendt, kan NSA danne sig en specifikt billede af dig som person. Selvom du sikkert ikke har noget at skjule, så er det ikke ensbetydende med, at du vil have at andre går og snager i dit privatliv, da det, som ordret siger, er privat.
Hvad skal du gøre for at beskytte dit digitale privatliv?
Hvad kan du, som EU-borger, eller som et ikke-amerikansk firma, gøre, for at beskytte dit privatliv på nettet imod NSA og ”Trump-administrationen”?
Du kan først og fremmest vælge ikke at bruge en amerikansk e-mail udbyder, eller amerikanske chat programmer eller skytjenester. Vælg i stedet en udbyder, der har hovedsæde i et land der værner om privatlivets fred med en streng lovgivning omkring borgernes basal rettigheder.
Sørg også for at benytte dig af tjenester, der bruger en såkaldt ’warrant canary’, eller på dansk en “dommerkendelseskanariefugl”.
Navnet kommer fra, at kulminearbejder i gamle dage brugte kanariefugle for at advarer dem imod gasser i kulminen. Så længe kanariefuglen blev ved med at pippe, var alt fint. Holdt den op med at sige noget, så var der fare på færde og så gjaldt det om at komme ud.
På samme vis benytter nogle tjenester sig af en warrant canary, hvilket er en erklæring om at de ikke har modtaget en hemmeligholdt dommerkendelse, der tvinger dem til at udlever informationer til regeringen. Ideen er så, at hvis denne erklæring, som jævnligt opdateres, pludselig forsvinder fra deres hjemmeside, så betyder at de er blevet tvunget til at udlevere informationer og er blevet pålagt ikke at tale om det.
Sidst, men ikke mindst, skal du overveje hvad du gemmer, sender og deler med omverdenen. Hvis du føler at disse informationer er sårbare på nogen som helst vis, så sørg for at kryptere dem før du sender dem.
Hvad gør ikke-amerikanske tjenester for at beskytte dit privatliv?
Svaret ligger i at vælge udbydere, der er underlagt europæisk – og helst nordisk – lovgivning. Onlime opbevarer dine filer i Norge (EØS) — underlagt GDPR og norsk databeskyttelseslovgivning. Amerikansk lovgivning som CLOUD Act gælder ikke for en norsk-baseret udbyder. Vi høster aldrig dine data og sælger dem aldrig videre — hos Onlime er du ikke produktet.
Det betyder i praksis, at dine filer, billeder og dokumenter er beskyttet af de norske love om privatlivets fred, og at ingen kan tvinge os til at udlevere dem uden et norsk retsgrundlag.
Læs mere om den sikkerhed, vi giver vores kunder
Du kan se en konkret sammenligning, hvor vi har stillet Onlime op mod Dropbox og iCloud.
Til slut skal det siges, at mange ikke-amerikanske tjenester ønsker at beskytte deres brugeres data, da dette skaber en tillid, der hjælper til med at fastholde kunderne. Det kan dog være svært at have tiltro til med nogle af de signaler, som den amerikanske regering sender.
