Fibernettets historie og fremtid

Fra lysledende vand i 1840’erne til fremtidens IoT

Fibernet er en af de hurtigste måder, hvorpå man kan transportere data, og vi har i de seneste år set en stor udbredelse i bredbåndsteknologien. Vidste du dog, at teknologien trækker spor helt tilbage fra 1840’erne? I denne artikel ser vi på hele fortællingen: fra fiberens oprindelse og grundtanken bag teknologien, over udbredelsen i dag, og frem til hvordan fremtiden for fiber ser ud.

Idéens oprindelse

Tilbage i 1840’erne var der to mænd – franskmanden Jaques Babinet og schweizeren Daniel Colladon – som viste den lysledende effekt ved hjælp af vand. Måden, hvorpå dette blev gjort, var ved at opstille en beholder med vand, som havde et område, hvor vandet havde mulighed for at løbe ud. Når vandet løb ud af beholderen, så blev der på samme tid lyst på stimen af vand, hvilket viste, at lyset fulgte vandet, når det løb ud.

I forlængelse af ovenstående blev eksperimentet udført i 1854 af en britisk fysiker ved navn John Tyndall for Royal Society. Derefter blev det mere kendt, at lys også kunne rejse gennem en buet linje og derved ikke kun igennem en lige linje – altså blev det bevist, at lyssignaler kan bøjes. Det var igennem dette eksperiment, at grundtanken til fiber opstod.

Læs også: Harddiskens historie – Fra kæmpe drev til ekstern harddisk, SSD og Skyen

Udbygningen af idéen

Nogle år senere, nærmere i 1880, var Alexander Graham Bell aktuel med sin opfindelse, som han kaldte for ”Photophone”. Denne opfindelse gjorde det muligt at transmittere lyde gennem et lyssignal. Alexander Graham Bells opfindelse var afhængig af lyset, men der var imidlertid mange ting, som kunne påvirke dette, hvorfor det endte med, at yderligere undersøgelser blev sat på hylden. Dog blev opfindelsen senere forgængeren til fiberteknologien.

Selvsamme år opfandt William Wheeler et system på baggrund af lysrør, som havde en meget reflekterende belægning. Dette gjorde det muligt at oplyse boliger gennem lys fra en lysbue, der førte lyset rundt i hele boligen ved hjælp af rørene. Faktisk blev der også allerede i 1888 gjort brug af bøjede glasstænger i lægemæssig forbindelse af Dr. Roth og Prof. Reuss i Wien.

Teknologien tager fart

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet begyndte man for alvor at eksperimentere med teknologien - bl.a. ved at forsøge at lede lysbilleder gennem de bøjede glasstænger. I 1920 blev der endda taget patent på idéen om at benytte transparente stænger til at sende billeder til fjernsyn. En tysk læge ved navn Heinrich Lamm var den første til at transmittere billeder gennem et bundt af optiske fibre i 1930. Billederne var dog meget uklare, og han fik aldrig muligheden for at fortsætte sine undersøgelser grundet sin jødiske baggrund i Tyskland under 2. verdenskrig.

Fiberens fader

I omkring midten af 1950’erne arbejdede Narinder Singh Kapany – senere kendt som faderen af optiske fibre – og Harold Hopkins videre på billedoverførsel ved hjælp af optiske fibre. De skabte et klarere billede ved at benytte bundter med over 10.000 fibre. På grund af lystab kunne teknologien dog ikke række over en særlig lang distance. Ingeniøren Charles Kuen Kao fandt ud af, at en renere form for glas kunne reducere lystabet og øge rækkevidden — et mål der først blev nået i 1970 og sidenhen er reduceret meget mere.

Fiber sammenlignet med andre bredbåndstyper

Fibernet er centreret omkring fiberkabler (lyslederkabler), der transporterer data ved hjælp af lyssignaler. De indeholder optiske fibre lavet af glas- eller plastikmateriale – lige så tynde som hårstrå. Ét lyssignal har ingen påvirkning på andre lyssignaler, hvilket giver den individuelle fiber en særdeles stor kapacitet.

DSL-teknologierne er derimod baseret på kobberkabler, der snor sig omkring hinanden for at mindske støj. COAX-teknologien er baseret på koaksiale kabler – grundlæggende et ordinært antennekabel med en skærm omkring inderlederen for at minimere støj.

Sammenlignet med både DSL og COAX er fibernet væsentlig hurtigere og giver mere stabile hastigheder. Det betyder desuden ikke noget for hastigheden, hvor mange der bruger internettet samtidig. En af de store forskelle er, at fibernettet leverer symmetriske hastigheder – download og upload er ens – hvilket er en fordel, hvis du også skal uploade store filer til eksempelvis skyen.

Fibernet i dag

Der er sket meget, siden fibernettet først blev kendt og udbredt til det stadie, det befinder sig på i dag. De fleste kender til fordelene ved fiber, som vi beskrev ovenfor. Disse er blandt andet hastigheden, stabiliteten af internettet og de symmetriske hastigheder.

Dækning

Hvis man ser på udbredelsen af fiber, har denne udviklet sig gunstigt i de seneste par år og har endda overhalet udbredelsen af COAX-teknologien, som har en dækning på 64 % af hele landet. På nuværende tidspunkt dækker fiber i modsætning til førnævnte 65 % af hele landet i 2018, hvorimod udbredelsen af fibernet var på 51 % i 2015 – vi har altså set en stigning på 14 procentpoint på blot 3 år.

På trods af at fibernettets udbredelse har været gunstig, så er der i Danmark dog en del forskel på udbredelsen af fibernet i de forskellige regioner og borgernes muligheder for at benytte denne bredbåndsteknologi. Ser man for eksempel på Region Sjælland, så er udbredelsen kun på 48 %, hvorimod den er særdeles højere i Region Syddanmark. Her er dækningen nemlig på hele 72 %. Dette kan formentlig skyldes internetudbyderen Ewiis fremmarch i Trekantsområdet.

Vil du vide, hvordan udbredelsen ser ud for de resterende regioner? Så få overblikket her:

• Region Sjælland: 48 %
• Region Hovedstaden: 63 %
• Region Midtjylland: 69 %
• Region Nordjylland: 70 %
• Region Syddanmark: 72 %

Udbyderne af fibernet er desuden mange og for blot at nævne et par stykker, er Waow, Fiba, YouSee, Eniig og Ewii nogle af de mest kendte udbydere på det danske marked, som også har investeret i bredbåndsteknologien.

Hastighed

Hvis man sammenligner de to tidligere nævnte regioner, altså Region Sjælland og -Syddanmark, med henblik på hastigheder, ser man også visse forskelle. Udbredelsen på de høje fibernet-hastigheder er større i Region Syddanmark end i Region Sjælland. Hvis man eksempelvis ser på 500 Mbit/s.-downloadhastigheden, så er dækningen af denne hastighed på 58 % i Region Sjælland, hvorimod den i Region Syddanmark er på 75 %. Generelt ser man også dette i henhold til lavere hastigheder, men desto lavere hastighederne bliver, desto større er udbredelsen dog også på disse forskellige hastigheder.

Ser man omvendt på uploadhastigheder kan man se en lignende tendens. Tager man eksempelvis udgangspunkt i en uploadhastighed på 100 Mbit/s., får man samme resultat som ved downloadhastighederne, nemlig at dækningen i Region Syddanmark er større på 76 %, hvor den modsætning til dette er på 59 % i Region Sjælland. Der findes altså på nuværende tidspunkt forskellig dækning af fibernettet geografisk set. Yderligere er hastighederne forskellig fra region til region.

Test din uploadhastighed

Fremtiden for fiber

Der er i dagens Danmark, og sågar også resten af verden, stadig et stigende behov for at være i forbindelse med omverdenen, og vi stiller ligeledes flere og flere krav til internettets kapacitet, hvorfor der er behov for både stabiliteten samt hurtige hastigheder.

Fordelene

Det er blandt andet på grund af de mange favorable features ved fibernet, at mange peger på teknologien som værende en af fremtidens bredbåndsteknologier, fordi disse egenskaber har mulighed for at imødekomme de forskellige behov. Som nævnt ovenfor er disse blandt andet de høje og symmetriske hastigheder samt den stabile internetforbindelse.

Flere eksperter peger dertil på, at fibernettet altid har haft en fordel over DSL-teknologierne og COAX, men i takt med at prisen er blevet mere og mere konkurrencedygtig, så skaber dette også en øget trussel for førnævnte bredbåndsteknologier. Man ser nemlig, at i takt med at konkurrencesituationen på fibermarkedet bliver skærpet, vil priserne på teknologien blive presset længere ned – hvilket kommer til at tilgodese forbrugerne.

Ses der på boligefterspørgslen, så er denne også højere for ejendomme, der er tilsluttet fibernettet, grundet fibernettets mange fordelagtige egenskaber. Udover fordelene for borgerne styrker fibernettet også virksomhedernes evne til at imødekomme digitaliseringen, hvilket blandt andet skyldes, at virksomhederne i højere grad kan benytte mulighederne for cloud-computing, videokonferencer og andre datatunge opgaver gennem fibernet.

Sammenlign fiberudbydere hos Samlino

Investeringer

Igen på baggrund af de flere forskellige fordele og den stigende priskonkurrenceevne for fiberteknologien ser man også mange store investeringer i denne. Dette er både i forhold til udbredelsen af teknologien – endda mere end tidligere – men også i forhold til at øge blandt andet hastighederne. I relation til udbredelsen ser man også, at elselskaber nedgraver rør, som kan bruges til at trække fiberkabler.

Investeringerne kommer blandt andet fra SEAS-NVE og Ewii, som har investeret svimlende summer i udbredelsen af fiberteknologien. De store investeringer har for eksempel resulteret i, at mere end 57.000 husstande i Danmark tilslutter sig fibernettet om året. Yderligere har investeringer i fiberteknologien og udbredelsen af denne også ført til, at Danmark er en af de førende lande, når det kommer til fibernettets udbredelse blandt befolkningen – faktisk er Danmark nummer to sammenlignet med resten af hele EU, hvor blot Letland overgår os.

Hvis disse investeringer fortsætter, vil man formentligt også i stigende grad se forskellige initiativer og udvikling af fiberteknologiens specifikationer.

Fremtidens scenarier

I takt med den stigende digitalisering ser vi, som tidligere nævnt, et øget behov for, at de forskellige enheder er på internettet. Grundet dette peger mange på, at vi vil se en større udbredelse af internetunderstøttede teknologier. Allerede på nuværende tidspunkt er der en række produkter såsom Smart Watches og Google Briller, men vi ser yderligere også en større udbredelse af internetunderstøttede teknologier i bilen samt forbedringer af førnævnte. Disse er dog ikke understøttet af fiberteknologi, men nærmere 4G- og snart 5G-teknologier.

Når dette er sagt, vil man dog sandsynligvis også se en stigning af lignende teknologier, som fungerer i hjemmet, hvor smart house og Internet of Things kommer ind i billedet. Begrebet Internet of Things, eller blot IoT, dækker over, at de forskellige enheder begynder at kommunikere - blandt andet over internettet. Desuden er der tre dele af Internet of Things:

1. Enheden – dette er de forskellige produkter, som har en mulighed for at indsamle diverse data. Eksempelvis kunne dette være vedrørende lys, varme eller lyd.

2. Dataoverførsel – dette kan for eksempel være via internettet og nærmere gennem fiberbredbånd, hvis egenskaber gør det muligt at skabe en stabil og hurtig forbindelse, som er nødvendig.

3. Visualisering – dette er, hvor dataet, som tidligere blev indsamlet, nu bliver behandlet og analyseret på diverse måder for til sidst at blive præsenteret på de forskellige enheder.

Et eksempel på dette kunne være et køleskab, som mangler en specifik vare og giver dig besked over telefonen, en skraldespand som signalerer, at den skal tømmes eller sågar censorer i døren, som kan registrere, hvornår lyset skal slukkes, når døren lukkes eller lignende.

Hvis man vender tilbage til stigningen i udbredelsen af fibernettet, vil man på baggrund af denne muligvis også se eksempelvis diverse trafik-relaterede elementer såsom tavler og lys blive koblet til internettet - eventuelt via fiber.

Der er mange bud på, hvad fremtiden vil bringe! Nogle bud er bedre end andre, men vi ved i sandhed ikke, hvilke idéer der vil spire, og hvilke der ikke vil. Vi håber dog, at du har fået et større indblik i, hvordan fremtiden for fiber ser ud.