De vigtigste tips til, hvad du kan gøre, for forbedre din digitale sikkerhed
I denne svære tid er IT-kriminelle i fuld gang med at narre os og frarøve vores oplysninger og data. Derfor giver vi dig her de vigtigste tips til, hvad du kan gøre, for forbedre din digitale sikkerhed.
Vi baserer vores tips på oplysninger fra Center for Cybersikkerhed, sikkerdigital.dk og ud fra vores egne erfaringer.
Top 5 tips mod IT-kriminelle
Tip #1
Aldrig del dine MitID-oplysninger.
Du får aldrig brug for at dele dine MitID-oplysninger - de tilhører kun dig og ingen andre personer. Kun du bruger MitID, når du logger ind på eks. din bank, e-boks og borger.dk m.fl.
Du vil aldrig blive bedt om at logge på med dit MitID fra en SMS eller en mail.

Ekstra tip #1
Brug MitID-appen - læs mere på mitid.dk
Tip #2
Undersøg altid links i mails og beskeder.
Reelle virksomheder og myndigheder beder dig aldrig om at give dine betalingskortoplysninger, MitID eller andre loginoplysninger.
Vær derfor på vagt når du i en mail eller besked bliver bedt om at gå til en hjemmeside og indtaste oplysninger:

- Tjek om forbindelsen til siden er krypteret - kig efter låsen, og om der står ‘https’.
- Tjek om webadressen og siden, der henvises til, svarer til den, du selv kan finde ved eks. at søge på ‘sundhedsstyrelsen’ på nettet.
- Har du klikket videre, skal du tjekke om siden virker, som den normale - klik eks. på menupunkter; virker de, og er der fejlfrit indhold på dansk?
Læs mere om dette på sikkerdigital.dk
Tip #3
Brug unikke og stærke adgangskoder.
Brug unikke og stærke adgangskoder til hver af dine konti. Så kan hackere ikke at genbruge din adgangskode, og det bliver sværere at gætte og bryde dem.
- Brug mindst 12 bogstaver og tegn
- Undlad at bruge navne på familiemedlemmer, kæledyr, fødselsdage, adresser o.lign.
- Lav huskeregler - eks.
K L A U S – KoldeLusArbejderUnderSol – i alt 24 tegn.
Begynd evt. med at ændre adgangskoder til de vigtigste konti som dit MitID, e-mail, Apple- eller Google-konto og konti til sociale medier.
Ekstra tip #1
Brug to-trins-godkendelse. Få tilsendt en verifikationskode på sms eller i en kode-app når du logger ind på dine konti. Søg eks. på to-trins-login til google og følg anvisningerne.
Ekstra tip #2
Brug en adgangskodemanager og slip for at huske på dine koder - læs mere på i vores indlæg her.
Tip #4
Opdater altid computer, browser, apps, antivirus mm.
Styresystemer, browsere og andre apps er som udgangspunkt altid sårbare. Installer derfor altid opdateringer, når de er tilgængelige.
Opdateringer er forbedringer og de lapper huller som hackere forsøger at udnytte.
Uden opdateringer er det nemmere for hackere at trænge ind på din computer og mobilenhed.
Se mere om opdateringer på sikkerdigital.dk
Tip #5
Tag løbende backup af dine vigtige filer.
Du risikerer at miste dine filer og data, hvis du mister din computer, telefon, tablet eller adgangen til en konto.
Gem derfor kopier af dine filer et ekstra sted. Vi anbefaler, du bruger en online backuptjeneste, da sikkerhedskopieringensker helt automatisk og bedre beskytter dine filer.
Se mere om vores online backuptjeneste med dansk kundeservice her.

Alternativt kan du gemme filer på en anden computer, ekstern harddisk eller et USB stik.
Jeg synes, det er svært - hvordan kommer jeg i gang?
Hvis du føler sådan, er det ikke underligt. Tilværelsen er blevet mere teknisk. Men heldigvis er det ikke farligt at forbedre sin sikkerhed, så det er bare at gå i gang.
Måske skal du spørge en ven eller en i din familie om i skal gøre det sammen? Det kan være godt at gennemgå vores tips og forbedre den digitale sikkerhed i fællesskab med andre.
-
Lav en liste over de brugerkonti, du kan komme i tanke om. Ranger dem efter hvor vigtige, de er. F.eks. er dine konti til e-mail og MitID meget vigtige, fordi de giver adgang til mange ting.
-
Lav nye adgangskoder til dine konti. Start med dine vigtigste brugerkonti først. Genbrugte, korte, nemme og gamle adgangskoder skal skiftes. Lav huskeregler for dine adgangskoder eller bruge en adgangskodemanager.
-
Undersøg om dine computere, smartphones og tablets har de nyeste opdateringer. Se hvordan du gør på Windows, Mac, iPhone/iPad, Android. Vi anbefaler også, at du slår automatiske opdateringer til.
-
Undersøg derefter om din browser er opdateret. Brug ikke forældet browsersoftware (Internet Explorer blev pensioneret i 2022) - den opdateres ikke længere og er usikker.
-
Tjek om sikkerheden er i orden på din computer: De indbyggede sikkerhedsfunktioner til Windows og Mac skal være slået til. Overvej at bruge et antivirusprogram.
Hvorfor er det vigtigt, jeg værner om min digitale sikkerhed?
IT-kriminelle er interesseret i dine oplysninger og adgang til dine enheder, for at kunne afpresse dig eller sælge dine oplysninger på det sorte marked.
Alle dine digitale enheder som computere, tablets og smartphones er mål for IT-kriminelle. Det samme gælder dine brugerkonti, f.eks. til din e-mail, Facebook og andre hjemmesider.
Du skal værne om din digitale sikkerhed, fordi store og vigtige dele af vores liv er digitalt. Værn om din digitale sikkerhed og undgå at blive et let bytte. Tænk blot på, hvis din computer pludselig bliver låst? Eller hvis IT-kriminelle stjæler dit MitID, og kan logge på din netbank?
Synes du det virker uoverkommeligt? Heldigvis er det blevet nemmere - se vores tips og afsnittet om hvordan du kommer i gang.
Hvad er de mest almindelige angreb?
En af de mest udbredte oplevelser hos private og virksomheder er at blive forsøgt franarret adgangskoder og andre vigtige oplysninger. Dette hedder et phishing/smishing-angreb.
Typisk vil du opleve dette angreb som en mail eller besked, der udgiver sig for at være fra en troværdig kilde, og som opfordrer dig til at klikke på et link og indgive dine oplysninger. Se vores første tip øverst på siden om hvordan du spotter denne type angreb.
Ransomware er et angreb, som låser filer på din computer, så du ikke kan tilgå dem. Mod en løsesum lover de IT-kriminelle dig adgang til filerne igen. Eksperter fraråder at betale, for det er slet ikke sikkert, hvad de IT-kriminelle lover. Søg derimod hjælp hos nomoreransom.org som bl.a. Europol står bag.
En anden form for afpresning er svindelmails om pornokiggeri. Her afpresser IT-kriminelle gennem falske mails og beskeder med beviser om pornokiggeri, og de truer med at dele oplysningerne med eks. venner på Facebook. For at presse dig, viser de måske gamle adgangskoder eller oplysninger som dit telefonnummer.
Hvis du oplever dette, skal du være rolig og ikke gøre noget. Oplysningerne de presser med, kan være frit tilgængelige på internettet og stamme fra en hacket hjemmeside, hvor du havde en brugerkonto. Det er dermed et af de mere sofistikerede angreb.
Vil du vide mere om Onlimes sikkerhed og hvordan vi beskytter dine data i dansk skylager? Læs mere på vores sikkerhedsside.